onsdag den 13. april 2016

Flyde synke eksperiment.


Flyde synke eksperiment.


1.
Hvilket fænomen arbejdes med?
Vi vil arbejde med vand. (dybt vand, lavt vand)
   
Hvilke faglige begreber er centrale?
Naturlig faglige begreber som flyde og synke.
   
Hvad er målet for børnenes naturfaglige udbytte?
Målet er at vække deres interesse og nysgerrighed for at afprøve om forskellige elementer kan flyde eller synke.
Har vandets dybde afgørende betydning for om et materialer flyder eller synker?

2.
Hvordan tilrettelægges forløbet.
Tirsdag d.5.april tager vi i Trestjernen Gnisten kl.10.00 hvor vil arbejde med 5 børn der er 4 år.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i concept cartoons billede om sejlskibet hvor tre børn taler om et skib. De taler om der er forskel på, om skibet vil flyde eller synke på dybt vand.

Vi starter med at tale med børnene om billedet og lytte til deres forhåndsviden. Dette vil vi filme.
Derefter tager vi børnene med ud i et grønt område hvor de skal finde forskellige ting i naturen som de gerne vil afprøve om flyder eller synker.

Hvilke undersøgelser/ eksperimenter vil være relevante? Hvilke materialer skal anskaffes?
Vi vil tage baljer med og flyde dem med vand i forskellig dybde.

Vi vil lade børnene kategorisere det de finder. Lade børnene inddele materialerne i "det de tror der synker" og "det de tror der flyder".

3.
Forudsætter forløbet at børnene har kendskab til andre emner/begreber inden? Hvilke?
Vi vil tage hensyn til børnenes forhåndsviden. Hvis de ikke ved hvad flyde/synke betyder laver vi en avisbåd så børnene kan se at den flyder.

4.
Hvilke eksperimenter kunne være opfølgning på dette eksperiment? Hvilken faglig progression...?
I studiegruppen vil vi efterfølgende evaluere og reflektere over forløbet.

Studiegruppens roller:
Person 1: Inger
Person 2: Ellen
Person 3: Lene


Refleksion/evaluering efter besøg i Gnisten.

Inge startede med at tale med børnene om billedet. De talte om lavt og dybt vand og talte om børnene havde prøvet "det dybe vand" i en svømmehal.
En af drengene sagde at en båd sejler over vand og en ubåd sejler under vand. Det virkede som om de fem børn havde en forhåndsviden om flyde/synke begrebet og det var ikke nødvendigt at lave en avisbåd.

Vi skrev "flyder" og "synker" på to spande og tegnede en lille tegning på spandene for at gøre det visuelt for børnene.

Derefter gik vi over i et grønt område hvor børnene var meget interesseret i at finde ting. Børnene fandt både sten, blade, grene og også meget affald, såsom dåser, plastik, en handske og en cykelskærm.

Undervejs stillede vi spørgsmål!!

Lene: Se her er et blad. Vil den mon flyde eller synke?
Noah: den burde kunne flyde.
Lene: hvorfor det?
Noah: fordi den er så tynd.

Derefter lagde han den i spanden med ting der måske kan flyde. Vi havde fortalt at vi efterfølgende skulle til bage til børnehave og afprøve eksperimentet i baljer med vand.

Undervejs på gåturen kom børnene selv med  begrundelser for hvorfor noget ville synke eller flyde.

"Fordi det ikke vejer så meget"
"Fordi det er så tynd"
"Fordi det er tung"

 
 

Tilbage i børnehaven hjalp børnene med at fylde vand i baljerne, så de fik en fornemmelse af, at der skulle meget vand i baljen med dybt vand og lidt vand i baljen med lavt vand. Børnene havde forslag til hvor meget vand der skulle i for at det var dybt og lavt.



Derefter gik vi i gang med at afprøve begrebet flyde/synke på lavt vand/dybt vand. Børnene var meget optaget af at deltage i forsøget. På et tidspunkt siger en af børnene: skal vi afprøve det her? De begyndte at bruge de ord og begreber som vi gjorde.



Vi fik sluttet lidt hurtigt, da børnene skulle ind for at spise madpakker. Det virkede som om de gerne ville lege videre med vandet og selv afprøve i stedet for at det var styret af en voksen.

Vi fik ikke kategoriseret det børnene fandt i andre kategorier end flyde/synke-ting. Vi kunne have sorteret det i plastik, metal, træ osv.



Som opfølgning på dette eksperiment kunne vi have samlet børnene og talt om billedet igen for at høre om børnene nu havde fået ny viden. Evalueret sammen med børnene på børneniveau. Man kunne også arbejde videre og følge børnenes interesser. De fandt meget affald, så man kunne arbejde videre med at "passe på naturen" og sortere affald.

Mål:
  • Målet er at vække deres interesse og nysgerrighed for at afprøve om forskellige elementer kan flyde eller synke.
  • Har vandets dybde afgørende betydning for om et materialer flyder eller synker?
Det var fint at afprøve dette forsøg. Tænker dog at hvis vi skal vække børnenes interesse og nysgerrighed skal eksperimentet gentages og der skal være mere tid til at lege og eksperimentere. Jeg tænker hvis der arbejdes med dette i en længere periode og der tilbydes omgivelser hvor børnene har mulighed for at afprøve, vil de med tiden få en erkendelse af om vandets dybde har en afgørende betydning for om et materiale flyder eller synker.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar