Tanker om hvordan jeg kan arbejde ”Science”-inspireret i forhold til de 3 årige og den hverdag og planlægning vi allerede har i Børnebo.

Jeg vil forsøge at koble tingene sammen, for at det giver mening for mig og for de børn jeg arbejder med.

Det første år børnene går i børnehave har vi fokus på:

·       Den gode start.

·       Dialogisk læsning.

·       Grundværksted.

·       Krop og bevægelse. (Eget indsatsområde i 2016/2017)

·       ”Mig selv” (Et projekt som også inkludere Fri for Mobberi)

Jeg vil gerne se om det er muligt at koble science på dette uden at det bliver for meget for børnene.

Jeg vil benytte bogen om den sorte kanin og komme omkring de 6 læreplanstemaer. Jeg er i gang med at lave en projektbeskrivelse (vores måde at lave smittemodel på). Her har jeg taget udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag for at det hele hænger sammen og vi arbejder ud fra de mål vi har for de 3 årige.

 

Den sorte kanin!

• Sproglige kompetencer: (Dialogisk læsning)

Der er mange begreber i bogen og ved at benytte dialogisk læsning udvikles sproget. Jeg vil finde fokusord i bogen. Jeg vil være meget bevidst om metoderne ved dialogisk læsning!

• Barnets alsidige personlige udvikling: (Den gode start)

Sætte ord på de følelser der er i bogen og generelt give udtryk for følelser osv. At børnene lærer om forskellige følelser. Kanin har forskellige følelser. Lærer barnet at være nysgerrig, undersøgende og spørgende.

• Sociale kompetencer: (Mig selv)

Fællesskabsfølelse, samarbejde osv. Fri for mobberi kan også tænkes ind – måske kan bamseven hjælpe med de følelser kanin har. Vi hjælper hinanden, passer på hinanden, begyndende empati.

• Krop og bevægelse: (Krop og bevægelse)

Bogen foregår i en skov og det giver anledning til at vi skal ud i skoven og bevæge os og undersøge "skygger". Vi kan afprøve at løbe hurtigt ligesom kanin, hoppe som kanin osv. Vi kunne lave stafet og se om vi kan løbe fra vores skygge.  Vi skal stimulere både grov og finmotorik. Finmotorik stimuleres også via grundværksted.

• Natur og naturfænomener: (Science)

At arbejde med skygger og eksperimentere med dette. (Bruge lysbord, lygter, overhead til at eksperimentere med skygger) Observere/lade børnene undre sig over, hvornår der er skygger og inden skygger. (sol, skyer osv.) Gå på jagt efter skygger både ude og inde.

Kanin gemmer sig bag et træ – måske se på forskelle og ligheder på træer! Kan man gemme sig bag alle træer. Give børnene gode oplevelser i naturen.

Lege vi er kaniner ude i skoven. Undersøge hvor kaniner bor i naturen. Kanin svømmer – kan kaniner det? J Finde ud af mere om kaniner.  Hvad spiser den osv. Naturfaglig viden!!! Ved de 3 årige at der findes både kaniner og harer? Lad os undersøge forskellen sammen!

• Kulturelle udtryksformer og værdier: (grundværksted)

Synge, læse og arbejde kreativt med udgangspunkt i bogen. At give børnene glæde ved at gå i dybden med en bog. Kreativt kan vi tegne/male skoven. Lave kanin og sorte kanin ud af forskellige materialer så der arbejdes med grundværksted. Præsentere børnene for forskellige materialer og lade dem selv lave en kanin.

Hvis børnene er meget optaget af bogen kan den også dramatisere!

 

Dette er bare nogle tanker. Jeg tænker det er vigtigt at følge børnenes interesse og lytte til deres ideer. Alt skal ikke planlægges på forhånd, men det er fint at have nogle ideer.

 

Jeg ved ikke om det kan være disse tanker jeg arbejde videre med i opgaven. Evt. også se på pædagogens rolle, vores læringssyn osv. Ved dog ikke om dette er for konkret og for lidt naturfagligt. Tænker også på hvilket teorier der skal tages fat i. Dette må jeg tale med Ida om. Det er i hvert fald noget jeg kan arbejde videre med i min hverdag, da det er denne måde vi arbejder på.

Didaktiske overvejelser:

I forhold til pædagogens rolle er det vigtigt at tænke på følgende:

• Give børnene tid og ro til oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen.
• Være bevidst om at gå foran, bagved og ved siden af børnene.
• Tænke i æstetiske læreprocesser. ( det at være aktivt deltagende)
• Skabe en eksperimenterende og udforskende praksis.
• Tænke på indretning og læringsmiljøer.
• Være opmærksom på børn med særlige behov og huske på tid, ro og gentagelser er vigtigt for børn.

 

 

 

 

 

 

undervisningsnoter

Natur og udeliv.

(Underviser Ib)

Vi startede dagen med at være på tur ude ved vadehavet. Ib havde medbragt bestemmelsesnøgler, undersøgelsesbakker, bøger, forskellige net, si og forstørrelsesglas.
Det var dejligt med frisk luft og skøn natur  - det var en smule koldt og vi talte om, at det er forståeligt, at det kan være svært at fange børns opmærksomhed hvis de fryser :-)

Vi fandt:
Slikkrebs
Strandkrabbe
Børsteorme
Ribbegople
Blåmusling
Hjertemusling
Sandmusling
Østersømusling
Rur
Pungreje
Hestereje
Tangloppe
Østers

Forskellige kategorier:
Krebsdyr. - Bløddyr. - Øvrige dyr.


Der kan bruges bestemmelsesnøgle til at kategorisere. (systematik)
Hvad kan vi ligge mærke til/skelne imellem forskellige grupper af dyr? Børnene kan se på forskelle. Vi skal også ved vadehavet tænke på hverdagssprog/naturfaglige begreber. (hverdagsviden og videnskabelig viden)

Vi skal se på hvad børnene er nysgerrige på/hvad er de optaget af? Vi skal tage udgangspunkt i det børnene ved.
Hvad snakker vi med børnene om når muligheden byder sig? Vi skal bevare børnenes nysgerrighed.

Naturlig faglig dannelse.

1) Naturoplevelsen kan have betydning for
    selvforståelse og livsanskuelsen.


2) Naturoplevelsen kan give mulighed for
    konkrete erfaringer med hensigtsmæssig
    omgang med vore omgivelser.

Naturen virker på en eller anden måde beroligende. Naturen vil os ikke noget bestemt/den stiller ikke krav til os om noget.

Almen dannelse/dannelsesperspektiv.

Argumenter for naturfaglig dannelse:

Økonomiargumentet (Vi talte om at Esbjerg kommune bruger dette argument, når de vil uddanne science-ambassadører med henblik på at kommunen har brug for flere ingeniører)
Nytteargumentet
Demokratiargumentet
Kulturargumentet

Didaktiske overvejelser:

Hvordan kan et dannelsesmæssigt sigte ses i jeres overvejelser om pædagogiske praksis i naturen, hvis sigtet (målet) er det deltagende selvstændige og kritiske barn?
(Hvordan kan man praktisere en praksis der lige netop understøtter dette, så barnet bliver deltagende, selvstændig og kritisk.)

• Læringssynet er at børn lærer gennem kroppen og at vi voksne er medaktive og medundersøgende. Vi skal ikke give dem svarene, men giver dem muligheden for at undersøge og eksperimentere, så de selv finder svar og får lyst til at stille nye spørgsmål.

• Lade børnene afprøve hypoteser og finde "deres spor". Dette er langsigtet dannelse, da børnene lærer selv at finde frem. Man understøtter nysgerrigheden. Man kommer til at tro på egne evner og formåen.

• Inddrage børn i at sortere affald/ skrald i naturen/ nedbrydning. Hvorfor i forhold til målet?

• Systematisere/kategorisere - forstå sammenhænge og blive selvstændige.

• Positivt og engageret samvær i naturen. Dette er meget vigtigt i det pædagogiske arbejde. Vores engagement og begejstring smitter af på børnene. 

 

Dagen i dag har budt på mange oplevelser:-) Vi skulle nu partere en fisk og undersøge fisken! Derefter undersøge knogler og kranier - finde frem til hvilket dyr det er. (Vi benyttede et hæfte vi har bestilt) Kategorisere, stille spørgsmål og finde svar. Se på forskelle og ligheder. Vi sluttede dagen med at undersøge uglegylp!

Jeg tænker at alt dette er spændende og lærerigt. Jeg har ikke prøvet at arbejdet med fisk, knogler, kranier og uglegylp med børn, men tænker at hvis vi havde et projekt om dette kunne det være spændende.
Jeg tænker umiddelbart et længerevarende projekt hvor målet kunne være: kendskab til dyr i vandet.(dette er jo ret bredt og evt. indsnævres til dyr i havet eller ved å/sø)
Så ville vi lave en projektbeskrivelse/smittemodel og komme omkring alle læreplanstemaer!! Vi ville tænke i læringsmiljøer, børnenes forskellige behov og læringsstile, tid, ro og gentagelser og hele tiden være bevidste om vores syn på læring og på vores rolle. Der skal være tid til at observere, reflektere og evaluere, så vi undervejs kan følge børnenes spor/interesser.

Vi har tidligere haft projekter hvor vi har været ved vadehavet og har fanget krabber, fundet muslinger, sandorm osv. Hvad er så anderledes nu hvor jeg skal se på dette med "scienceambassadør-briller"???  Vi skal nok være mere skarpe på naturfaglig viden, så det ikke kun bliver hverdagsviden. Dog tænker jeg - det vi ikke ved, kan vi finde ud af sammen med børnene!!!

 

 

Sætninger der giver mening for mig!

• Science er en måde at tænke på!

• Man har ikke viden, men man skaber den sammen, mens man arbejder, leger og undersøger!

• Børn får ikke så meget "information" ude i naturen - der er ro og det giver børnene bedre koncentrationsevne! (Fra filmen "Ude i børnehaven")

• Læring som tager udgangspunkt i barnets erfaringer, tanker og teorier engagere dem! (Forskerfrøkoba. Barn og natur s.23)

• Alle lærer bedst om noget de er optaget af, har spørgsmål til eller er provokeret af!(Forskerfrøkoba. Barn og natur s.23)

• Alle i en gruppe skal have en opgave. Man kan kun koncentrere sig, hvis man har noget at koncentrere sig om!

Nogle af disse sætninger understøtter fint den måde vi arbejder på/ den måde vi tænker læring på i Børnebo. Vores "logoer" er:

• Den der oplever lærer noget!
• At lære er at gøre - sammen med andre!
• Det vi hører glemmer vi, det vi ser husker vi, det vi gør, forstår vi!
• Når du ser på, føler ved, manipulerer med, bruger din fantasi - opnår du langt større forståelse af tingene, end ord kan beskrive.

 

                      

 

Praksisafprøvning med yngste børn

Praksisafprøvning Torsdag d.14/4-2016 med de yngste børn.

Torsdag gik vi i skoven med 8 børn fra yngste gruppe. (det var ikke muligt med en mindre gruppe)

Jeg medbragte:

• 4 laminerede bestemmelses-nøgle-ark.
• Forskellige slags forstørrelsesglas.
• Undersøgelsesbakker.
• Kartofler, elastik og knive til at lave kartoffelfælder af.

Jeg vil være opmærksom på at give børnene tid og plads til oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen. Jeg vil lytte til hvad børnene siger og være medundersøgende.


Ud fra mine oplevelser med de ældste børn dagen før var jeg opmærksom på at de yngste børn lige er startet i børnehave. Bare det at gå over i skoven og være i skoven er en oplevelse i sig selv.

Vi startede med at vise dem undersøgelsesbakken og sagde at de smådyr de fandt måtte de ligge deri. Derefter ikke så meget snak, men i gang med at lede!

Børnene gjorde det vi gjorde!! Sidde/kravle rundt og lede efter dyr under bladene. De skulle guides meget. To af drengene ville hellere lege med pinde.
Jeg fornemmede at de ikke var klar til at arbejde med forstørrelsesglas osv. og derfor blev dette i tasken.
Jeg tog bestemmelsesnøglen frem og dem ville de gerne kigge på/lege med. De brugte den til at kigge på og de kunne kende nogle af dyrene.

 

De bænkebidere vi fandt kiggede vi på. De var meget optaget af bare at kigge og røre og jeg tænker at vi skal prøve det igen og igen. Det er vigtigt at de får flere erfaringer og oplevelser med at finde smådyr før vi går videre. Jeg tænker at de er i oplevelsesfasen og det er vigtigt at pædagogen ikke taler for meget. Når børnene er videre i undersøgelsesfasen skal kan pædagogen stille spørgsmål som lærer barnet at iagttage. Spørgsmålene kunne handle om kendetegn, forskelle, ligheder osv. 

 

Jeg synes det er spændende at se på børnenes opmærksomhed. Vi taler meget om at børn skal lære at være opmærksomme og det er vigtigt de kan fordybe sig. Jeg vil derfor se nærmere på kapitlet om børns opmærksomhed i bogen "Se her! Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. 

 

Børns opmærksomhed (Fischer, U & Leicht Madsen, B. 2001)

 

S.112 -  Der tales om at et barn ikke nødvendigvis er uopmærksom, men har sin opmærksomhed på noget andet. (Set i forhold til turen i skoven var de to drenge ikke uopmærksomme de var bare optaget af at lege med pinde)

s.114 - sproget hat stor betydning for opmærksomhed. Sproget er en måde at dirigere og skabe opmærksomhed på.

s.115 - Et barn er mest opmærksom og opslugt, når det er aktivt handlende med noget konkret materiale.

s.116 - Det konkrete appellerer til børnene. Det var tydeligt at børnene brugte deres hænder ligeså meget som de brugte deres hoveder.

s.118 - Opmærksomheden var afgørende mindre når pædagogen begyndte på mere eller mindre lange forklaringer. Når pædagogerne var medaktive, medopdagende, medoplevende og medundersøgende fik de børnene inddraget i gruppesituationen.  (Derfor skal pædagoger øve sig i at tale mindre og i stedet være medundersøgende sammen med børnene)

s.119 - Et budskab om opslugthed og opmærksomhed må være et af de vigtigste budskaber en pædagog kan udsende.

s.123 - At kunne lytte - at kunne tage imod - at kunne se barnets perspektiv. (Berit Bae)

s.128 - Kernepunktet er altså, om det der sker overhovedet giver mening for barnet - om det sker ud fra børnenes forudsætninger.

s.130 - opmærksomhedens tre faser. Oplevelsesfase - undersøgelsesfase - refleksionsfase.

• Oplevelsesfasen: se her,
• Undersøgelsesfasen: de er afprøvende,
• Refleksionsfasen: de stiller spørgsmål,

Børnene gennemlever disse faser - ikke i samme tempo og de kan springe frem og til bage i faserne undervejs i processen.

 

s.139 - Piaget - opmærksomhed er en proces hvor barnet dirigere sit sanseapparat og sit kognitive system hen på omverdenen.

 

 

Jeg synes det er meget spændende at se på børns opmærksomhed og det er vigtigt at vi giver børnene mulighed for at komme igennem de forskellige faser.

 

 

                                                                          

 

undervisning d.18/4-2016

Undervisningsnoter d.18/4-2016

Progression - begreber og abstraktionsniveau.
Når noget går fra at være abstrakt til at være noget konkret. Der sker en progression som stiller større og større krav til abstraktionsniveauet.

Abstraktion stige!!

• Oplevelse - samle ind - sammenligne - efterligne - eksperimentere - kreativitet - arbejde.

På tur i skoven efter smådyr!  (Med de ældste børn og senere de yngste børn)

Ud fra mine observationer synes jeg de 3 årige var i gang med at "opleve" og "samle ind". Det var helt tydeligt at de havde nok i oplevelsen med at finde smådyr i skovbunden.
Jeg tænker at der skal gives plads til at de kan opleve og indsamle flere gange og min rolle vil være at stille spørgsmål der kan få børnene vider op ad stigen. Jeg kan stille spørgsmål der får børnene til at sammenligne og efterligne.
Børnene er i gang med at gøre sig nogle erfaringer.

Jeg tænker at John Deweys syn på læring understøtter dette. Han beskriver det som Learning by doing (s.42-45 i natur og udeliv) I hans læringsteori er børnenes erfaringer vigtige og han beskriver, at erfaringer ikke er det samme som viden. Børnene skal handle konkret, gøre egne erfaringer og bruge kroppen.

Citat: "Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involvere en "learning by doing" - man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelser danner det første stadium af læringen".

Når jeg er på tur i den lille skov med de yngste børn og de er i gang med at opleve og indsamle er de i det første stadium af læringen. Her er det vigtigt at de får en god oplevelse, da det er denne erfaring de tager med sig!!

Et forløb om naturfænomenet skygger!

Progression om skygger. Dette er noget konkret der kan eksperimenteres med.

På jagt efter skygger både ude og inde - eksperimenter med skygger.

Det er relevant at arbejde med grundlæggende ting som vækker børnenes interesse for at eksperimentere.

Dialogisk læsning:

Jeg har ledt efter en bog som vi skulle bruge til de 3 årige. Den skulle gerne handle lidt om skov, give anledning til bevægelse, sproglig udvikling og her er den:-) :-) Den skulle gerne kunne komme rundt om læreplanstemaerne.

Jeg tænker at den er helt perfekt til at arbejde med de nye 3 årige.

Alsidig personlig udvikling: Sætte ord på de følelser der er i bogen, give udtryk for følelser osv.
Sociale kompetencer: Fællesskabsfølelse, samarbejde osv. Fri for mobberi kunne muligvis også indtænkes - de følelser kaninen har.
Sproglig udvikling: Der er mange begreber i bogen og ved at benytte dialogisk læsning udvikles sproget.
Krop og bevægelse: Bogen foregår i en skov og det giver anledning til at vi skal ud i skoven og bevæge os og undersøge "skygger".
Naturen og naturfænomener: At arbejde med skygger og eksperimentere med dette.
Kulturelle udtryksformer og værdier: Synge, læse og arbejde kreativt med udgangspunkt i bogen.


Tænker jeg evt kan lave en smittemodel på arbejdet med denne bog.

Vejledning af kolleger og ledelse/Strategi for sammenhæng i naturfag!

Udfordringer/ideer:

• Man skal gøre det tydeligt for kolleger, at der kan arbejdes med flere læreplanstemaer samtidig med Science. Det er flere i gruppen der giver udtryk for at deres kolleger ikke ville være specielt interesseret i at skulle noget mere/noget nyt.

• Man skal gøre det simpelt. Vores kolleger skal føle at de også kan!! Science er ikke svært. Konkrete eksempler.

• En udfordring kan være økonomi i forhold til timer, forberedelse og tid generelt. Man kunne lave en tabulex-gruppe, så man kan inspirere hinanden. Vi skal være en del af en netværksgruppe. Jeg tænker at det vil være fint med en science-tovholder i hvert hus. Vi kunne have et Science-netværk i Ribe hvor vi kan udveksle ideer og evaluere. Evt. 2 møder om året. Jeg tænker at rollen som ambassadør må være formidle, men ikke igangsætte rundt i husene. Det kunne være tovholders rolle. Vi talte om at det kunne være en ide at invitere områdelederne, så vi kunne være i dialog om vores rolle.

• Hvordan får vi vores kolleger til at brænde for dette? Lave en inspirationsaften. Uddele artikler.

• Definere hvad science er, hvad pædagogens rolle er og vores læringssyn.

• Områdelederen må blive vores samarbejdspartner.

• Vi må tænke positivt og have en forventning om at vores kolleger gerne vil arbejde videre med science.

Planlægning af fokuspunkter/interesseområde!

Kompetencemålene - hvor i processen er du nu? Hvad er du optaget af?

Jeg er optaget af børns læring og pædagogens rolle.
Jeg synes også det er spændende at se nærmere på børns opmærksomhed.
Jeg er også optaget af hvordan jeg skal formidle dette videre til kolleger.

• Pædagogens rolle (Litteratur: Børn og naturvidenskab - Ingela Elfström, m.fl.)

Praksisafprøvning - Onsdag d. 13/4-2016

Jeg har i dag været i den lille skov med 4 børn fra ældste gruppe. (Villads, Thorbjørn, Freja og Andrea)

Børnene var meget glade for at skulle med i skoven og de var meget klar! På vej derover talte de om at det var dejligt at vi kun var 4 børn. "Så er der ikke så meget larm", sagde Villads :-)

Ovre i skoven startede vi ved bord/bænke-stedet og jeg spurgte børnene om de vidste hvad en insekt er! De sagde: Humlebi, larve, bænkebidder og edderkopper. Thorbjørn mente også at en bænkebidder kan nappe.

Jeg fornemmede at de ikke rigtig vidste hvad jeg ville og da Freja fik øje på en lille edderkop på bordret lagde vi den i en undersøgelsesbakke og begyndte at tale om den. De talte deres ben og da jeg spurgte om en edderkop er en insekt sagde de JA. Hmm..... derfor tog jeg bestemmelsesnøglen frem og vi begyndte at finde frem til at en edderkop er en spindler. Jeg forklarede dem kort om bestemmelsesnøglen og de kunne genkende tallet 6 og 8 og mange af dyrene.

 

 

Derefter gik vi på jagt efter bænkebidere og de startede med at kigge i skovbunden. Vi talte undervejs om hvor en bænkebidder kan bo og de mente under et træ. Det første børnene fandt var to frøer. De skulle lige undersøges inden vi kunne gå videre.
Alle 4 børn var meget optaget og der var ingen der var bange for at røre ved både frøer, edderkopper, biller og bænkebidere.

Tilbage ved bordret undersøgte børnene de bænkebidere vi havde fundet og de afprøvede lup/forstørrelsesglas. Børnene talte ben, så på farver og var i det hele taget bare optaget af at røre og undersøge. På et tidspunkt kom et meget larmende F16 fly forbi (de flyver tit hen over vore område) og vi kom til at snakke om, om en bænkebidder kan lide høje lyde. Har den mon ører? Børnene kunne ikke se nogle ører!

Freja var også optaget af en bille hun havde fundet og jeg hjalp hende med at bruge bestemmelsesnøglen.

Jeg spurgte om børnene havde set bænkebidder hjemme på legepladsen og det kunne de ikke lige huske. Jeg foreslog at vi kunne lave en kartoffelfælde og derved måske kunne fange nogle på legepladsen. Vi lavede fælderne og gik hjem og fandt en plads til dem bag ved børnehaven. Børnene var optaget af at lave fælderne og optaget af at finde ud af om der overhovedet er bænkebidere på legepladsen.

Refleksion:
Jeg undre mig over at de ikke nævner flere forskellige krible krable dyr og at de ikke kender ordret "insekt". Da vi kiggede på bestemmelsesnøglen kendte de flere dyr, men brugte ikke naturfaglige ord. Jeg ved at disse børn tidligere har været med i et krible krable projekt, men der har muligvis ikke været opmærksomhed på naturfaglige begreber.

Jeg synes børnene var gode til at bruge bestemmelsesnøglen og var gode til at undersøge de forskellige dyr de fandt. Jeg tænker at der med denne gruppestørrelse var mulighed for at fordybe sig og være medundersøgende. det var en rigtig god oplevelse.

Jeg synes det var en udfordring at skulle "det hele" på en gang. Altså være nærværende med børnene, tage billeder, skrive lidt ned osv. Sidste praksisafprøvning gjorde vi i gruppen og havde fordelt rollerne, hvilket giver noget andet.
Jeg kunne godt tænke mig at tage de samme børn med i skoven igen og gøre det samme. Jeg vil gerne være mere skarp på at stille spørgsmål som får børnene til at se på forskelle og ligheder på forskellige dyr.

I morgen ser jeg frem til at prøve dette med nogle af de yngste børn.

Flyde synke eksperiment.

Flyde synke eksperiment.

1.
Hvilket fænomen arbejdes med?
Vi vil arbejde med vand. (dybt vand, lavt vand)
   
Hvilke faglige begreber er centrale?
Naturlig faglige begreber som flyde og synke.
   
Hvad er målet for børnenes naturfaglige udbytte?
Målet er at vække deres interesse og nysgerrighed for at afprøve om forskellige elementer kan flyde eller synke.
Har vandets dybde afgørende betydning for om et materialer flyder eller synker?

2.
Hvordan tilrettelægges forløbet.
Tirsdag d.5.april tager vi i Trestjernen Gnisten kl.10.00 hvor vil arbejde med 5 børn der er 4 år.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i concept cartoons billede om sejlskibet hvor tre børn taler om et skib. De taler om der er forskel på, om skibet vil flyde eller synke på dybt vand.

Vi starter med at tale med børnene om billedet og lytte til deres forhåndsviden. Dette vil vi filme.
Derefter tager vi børnene med ud i et grønt område hvor de skal finde forskellige ting i naturen som de gerne vil afprøve om flyder eller synker.

Hvilke undersøgelser/ eksperimenter vil være relevante? Hvilke materialer skal anskaffes?
Vi vil tage baljer med og flyde dem med vand i forskellig dybde.

Vi vil lade børnene kategorisere det de finder. Lade børnene inddele materialerne i "det de tror der synker" og "det de tror der flyder".

3.
Forudsætter forløbet at børnene har kendskab til andre emner/begreber inden? Hvilke?
Vi vil tage hensyn til børnenes forhåndsviden. Hvis de ikke ved hvad flyde/synke betyder laver vi en avisbåd så børnene kan se at den flyder.

4.
Hvilke eksperimenter kunne være opfølgning på dette eksperiment? Hvilken faglig progression...?
I studiegruppen vil vi efterfølgende evaluere og reflektere over forløbet.

Studiegruppens roller:
Person 1: Inger
Person 2: Ellen
Person 3: Lene

Refleksion/evaluering efter besøg i Gnisten.

Inge startede med at tale med børnene om billedet. De talte om lavt og dybt vand og talte om børnene havde prøvet "det dybe vand" i en svømmehal.
En af drengene sagde at en båd sejler over vand og en ubåd sejler under vand. Det virkede som om de fem børn havde en forhåndsviden om flyde/synke begrebet og det var ikke nødvendigt at lave en avisbåd.

Vi skrev "flyder" og "synker" på to spande og tegnede en lille tegning på spandene for at gøre det visuelt for børnene.

Derefter gik vi over i et grønt område hvor børnene var meget interesseret i at finde ting. Børnene fandt både sten, blade, grene og også meget affald, såsom dåser, plastik, en handske og en cykelskærm.

Undervejs stillede vi spørgsmål!!

Lene: Se her er et blad. Vil den mon flyde eller synke?
Noah: den burde kunne flyde.
Lene: hvorfor det?
Noah: fordi den er så tynd.

Derefter lagde han den i spanden med ting der måske kan flyde. Vi havde fortalt at vi efterfølgende skulle til bage til børnehave og afprøve eksperimentet i baljer med vand.

Undervejs på gåturen kom børnene selv med  begrundelser for hvorfor noget ville synke eller flyde.

"Fordi det ikke vejer så meget"
"Fordi det er så tynd"
"Fordi det er tung"

 

 

Tilbage i børnehaven hjalp børnene med at fylde vand i baljerne, så de fik en fornemmelse af, at der skulle meget vand i baljen med dybt vand og lidt vand i baljen med lavt vand. Børnene havde forslag til hvor meget vand der skulle i for at det var dybt og lavt.

Derefter gik vi i gang med at afprøve begrebet flyde/synke på lavt vand/dybt vand. Børnene var meget optaget af at deltage i forsøget. På et tidspunkt siger en af børnene: skal vi afprøve det her? De begyndte at bruge de ord og begreber som vi gjorde.

Vi fik sluttet lidt hurtigt, da børnene skulle ind for at spise madpakker. Det virkede som om de gerne ville lege videre med vandet og selv afprøve i stedet for at det var styret af en voksen.

Vi fik ikke kategoriseret det børnene fandt i andre kategorier end flyde/synke-ting. Vi kunne have sorteret det i plastik, metal, træ osv.

Som opfølgning på dette eksperiment kunne vi have samlet børnene og talt om billedet igen for at høre om børnene nu havde fået ny viden. Evalueret sammen med børnene på børneniveau. Man kunne også arbejde videre og følge børnenes interesser. De fandt meget affald, så man kunne arbejde videre med at "passe på naturen" og sortere affald.

Mål:

• Målet er at vække deres interesse og nysgerrighed for at afprøve om forskellige elementer kan flyde eller synke.
• Har vandets dybde afgørende betydning for om et materialer flyder eller synker?

Det var fint at afprøve dette forsøg. Tænker dog at hvis vi skal vække børnenes interesse og nysgerrighed skal eksperimentet gentages og der skal være mere tid til at lege og eksperimentere. Jeg tænker hvis der arbejdes med dette i en længere periode og der tilbydes omgivelser hvor børnene har mulighed for at afprøve, vil de med tiden få en erkendelse af om vandets dybde har en afgørende betydning for om et materiale flyder eller synker.

Hvirvelløse dyr.

Undervisningsnoter d.12.april

I dag d.12.april startede vi med at tale om de forløb vi havde lavet i sidste uge. Det var spændende og inspirerende at høre, hvad de andre grupper havde oplevet og erfaret i deres forsøg.

Hvirvelløse dyr.

Vi talte om hvad der kendetegner insekter, spindlere og hvirveldyr. Der findes to grupper af insekter. (Insekter som har fuldstændig forvandling og ufuldstændig forvandling) De har forskellig livscyklus.

• Fuldstændig forvandling. (Myrer, sommerfugle, bier, myg osv)
• Ufuldstændig forvandling. (Græshoppe, guldsmed osv)

Hvilke overvejelser er centrale i det pædagogiske arbejde med hvirvelløse dyr.

• Finde ud af hvad børnene allerede ved.
• Give tid og ro til de tre faser i opmærksomhed. (Oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen, refleksionsfasen) (Gå foran, ved siden af og bagved børnene)
• Learning by doing! Hands on.
• Kendskab/grundviden om dyr i nærmiljøet.
• Brug af værktøj. (Lup, bakker osv.) Her skal vi være opmærksomme på at lade børnene bruge deres hænder først, så værktøjet ikke flytter børnenes fokus.
• Sætte de rigtige begreber på.
• At de voksne er medundersøgende og medundrende.
• Formidlingsform - personlig fortælling i stedet for forklaringer.
• Arbejde i små grupper. (4-6 børn)

Børnene skal lære at iagttage. Det er vigtigt at gøre børnene opmærksomme - de kan se på "kendetegn", "forskelle" eller "ligheder".

På dyrejagt:

Vi gik ud i området med forskelligt værktøj til at indsamle smådyr med. (net, forstørrelsesglas, bakker, insektsuger osv)
Vi fandt mange forskellige smådyr. (bænkebidere, skolopendere, tusindben, orm, myg osv)

Jeg fandt ud af at en bænkebider ikke er en insekt, men et krebsdyr og at en skovflåt ikke er en tæge, men en mide:-) :-)

Derefter var vi tilbage i klassen og undersøge de forskellige dyr vi havde fundet og afprøve forskellige ting. Vi brugte blandt andet en digital mikroskop - det var meget spændende og det var meget let at se mange detaljer på dyrene. Jeg tænker at det kunne være en god ide at indkøbe sådan nogle:-)

Hvad vil jeg gøre i morgen/indtil næste gang?

Jeg vil tage i den lille skov og finde bænkebidere eller insekter. Det kunne være spændende at tage i skoven med de yngste og de ældste og observere forskellen på hvad børnene gør og siger. Jeg vil lave kartoffelfælder for at vække børnenes interesse for at fange flere dyr.

Onsdag d.13/4 vil jeg tage 4 børn med fra ældste gruppe over i den lille skov.
Torsdag d.14/4 vil jeg tage 3-4 børn med fra yngste grupper over i den lille skov.

Jeg vil medbringe:

• 4 laminerede bestemmelses-nøgle-ark. (Et til hvert barn så de har mulighed for at benytte den individuelt)
• Forskellige slags forstørrelsesglas.
• Undersøgelsesbakker.
• Kartofler, elastik og knive til at lave kartoffelfælder af.

Jeg vil være opmærksom på at give børnene tid og plads til oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen. Jeg vil lytte til hvad børnene siger og være medundersøgende.

Naturkanon

 

Naturkanon. 3-6 årige.

Oplevelser og erfaringer:

• Få oplevelser i skov og ved Vadehavet. (Natur i nærmiljøet)
• Naturprojekter: Plante/så, jord til bord, krible krable, dyrespor)
• Sanseoplevelser i naturen. (Føle, smage, dufte) Sand, vand, ild. (bare tæer)
• Opleve al slags vejr ( være ude i regnvejr, sne, osv.)
• Motoriske naturoplevelser. (Udfordre kroppen. klatre i træer, gå udenfor stierne)
• Lære børnene at have respekt for naturen.

Pædagogik/didaktik:

• Give børnene mulighed for at firdybe sig i naturen. (Struktur og planlægning)
• Tid, ro og gentagelser.
• Progression.
• Undre os sammen med børnene. Være medundersøgende.
• Eksperimenter i naturen.
• Følge børnenes spor/interesser.
• Sætte ord på oplevelser og handlinger. (sprog)

Se også:
www.groennespirer.dk