Træprojekt!
Jeg vil prøve at tage udgangspunkt i et projekt jeg tidligere har lavet med en gruppe børn. Jeg vil benytte smittemodel og koble relevant naturfagligt teori på, så jeg har andre praksiseksempler end skyggeforløbet.Jeg vil beskrive hvad vi gjorde med børnene og se på hvad vi kunne have gjort anderledes ud fra den viden jeg nu har om science.
Det var et projekt vi havde i 2014 hvor vi startede op med at arbejde med Science i Børnebo. Jeg synes det var et super godt projekt og det var spændende at arbejde med et emne i 6 mdr. Jeg kan nu se at vi gjorde mange ting rigtig, men der også er områder hvor vi kan blive bedre og mere fokuseret i arbejdet med science, så vi bliver mere naturfaglige.
Jeg har taget udgangspunkt i vores projektbeskrivelse fra dengang og lagt noget af den ind i en smittemodel. Jeg tænker at en smittemodel og enkelt og overskuelig og et godt arbejdsredskab.
SMITTE-MODEL for: Træer
Indsatsområde: Science
Dato: april-juni og august-september 2014 |
Gruppe: de 5 årige
|
Sammenhæng:
· Vi er
en gruppe med 30 børn der er opdelt i to grupper med 15 børn i hver. Vi skal
først arbejde med gruppe 1 i 3 måneder og derefter gruppe 2 i 3 måneder. Det
er vores mål at begge grupper får kendskab til træer, men ikke nødvendigvis
skal igennem de samme processer, da vi vil følge børnenes spor og inddrage
dette i vores planlægning.
|
|
Mål:
· At
børnene lære at eksperimentere og konstruere med genbrugsmaterialer.
· At
børnene får kendskab til træets betydning og hvad træ kan bruges til.
|
|
Inklusion:
·
Vi vil evaluere på børneniveau og tale om hvad der skal ske,
for at opnå struktur og forudsigelighed for alle børn.
·
Vi er opmærksomme på børnenes individuelle behov og
ressourcer.
· Vi vil være
bevidste om hvordan vi sammensætter børnene når de skal samarbejde, så alle
børn får plads og mulighed for at bidrage.
·
|
|
Tegn:
· At
børnene viser interesse for at arbejde med genbrugsmaterialer.
· At
børnene viser interesse og forståelse for træet betydning.
|
|
Tiltag:
·
Vi vil ud i naturen og undersøge træer på forskellig vis.
·
Vi vil benytte fokusord. (Rødder, bark, stamme, krone,
årringe)
·
Vi vil snitte, brænde, måle, veje og eksperimentere.
· Vi vil
synge og læse om træer.
· Vi vil give
børnene mulighed for at være kreative og kunstneriske med genbrugsmaterialer.
· Vi vil give
børnene mulighed for at eksperimentere med træer ved at skabe forskellige
læringsmiljøer.
|
|
Evaluering:
· Vi vil
benytte daglige refleksionsskemaer og evaluere løbende på teammøder.
|
|
Dokumentation:
· Vi vil dokumentere
projektet via nyhedsbreve, barnets bog og dokumentation på barnets niveau.
|
|
Børnemiljø:
(tanker om hvordan nedenstående inddrages)
|
|
Fysisk:
· Vi vil skabe et
læringsrum hvor børnene får mulighed for at eksperimentere med træ på
forskellig vis. Vi vil også skabe stemninger i rummene der afspejler
projektet.
|
|
Psykisk:
· Vi skal være
anerkendende, inkluderende og medundersøgende sammen med børnene. Vi vil følge børnenes spor og inddrage det i
vores planlægning.
|
|
Æstetisk:
· Vi vil skabe stemninger
ved hjælp af forskellige materialer. (Bøger, plakater osv.) Rummene skal indrettes
så børnene bliver nysgerrige og får lyst til at eksperimentere.
|
|
Børneperspektiv:
· Vi vil
være opmærksomme på at børnene lærer forskelligt og har forskellige behov. Vi
vil observere børnene og dermed finde frem til hvad de har brug for. Nogle
børn har brug for gentagelser og dette vil vi tilgodese. Når det er muligt
vil vi arbejde i mindre grupper for at kunne tilgodese børnenes behov bedre.
|
|
 I løbet af projektet havde vi forskellige kreative processer hvor børnene fik stimuleret koncentration og finmotorik samtidig med at de skulle lave deres eget træ. Vi havde inden projektstart skabt stemninger i grupperummet ved hjælp af billeder, bøger og andre materialer de kunne eksperimentere med. Undervejs blev børnenes produkter og eksperimenter udstillet. |
 Vi eksperimenterede med om træ, kogler, kastanjer, bark, pinde osv. kunne flyde eller synke. Begrebet flyde/synke er et naturfagligt begreb som vi kunne have haft mere fokus på. Vi brugte begreberne flyde og synke, men kunne godt have systematiseret og kategoriseret dette mere. Vi spurgte børnene på forhånd hvad de troede. Efterfølgende kunne vi have fundet noget som synkede og set på forskelle og ligheder. |
 Da det var de kommende skolebørn vi arbejdede med skulle de også se bogstaver. Vi lavede ordkort og havde et billede af træets blad på, så det gav børnene mulighed for at finde træet. Disse træer har vi på legepladsen og sedlerne blev hængt på træet. Dette var noget vi gjorde uden at tænke over at vi faktisk var i gang med at kategorisere. Jeg tænker at dette kunne vi have gjort meget mere ved og også have brugt bestemmelsesdug. Vi kunne generelt have arbejdet mere med at kategorisere, da det havde været konkret for børnene!! |
 Gruppe 2 var også meget optaget af projektet og de var ældre og mere sprogstærke. De var klar til at se på årstider og se på hvordan træer forandre sig i løbet af året. I denne forbindelse tænker jeg på abstraktionsstigen. Når noget går fra at være abstrakt til at være noget konkret. Der sker en progression som stiller større og større krav til abstraktionsniveauet. Oplevelse - samle ind - sammenligne - efterligne - eksperimentere - kreativitet - arbejde. Denne gruppe børn kom "højere op" på abstraktionsstigen. Dette kan skyldes at de var ældre og havde løbende observeret hav den første gruppe havde arbejdet med. |
 Vi oplevede at børnene var meget opmærksomme og koncentrerede i de kreative processer. Også de børn der ellers havde lidt udfordringer med koncentration og opmærksomhed. Vi talte ofte om undervejs om dette skyldes, at det var vedkommende for børnene. Vi tænkte at når de havde gode kropslige erfaringer med træer ude fra naturen gav det dem motivation og lyst til at være kreativ. (Bent L.Madsen - Det gav mening for dem - Kernepunktet er altså, om det der sker overhovedet giver mening for barnet - om det sker ud fra børnenes forudsætninger. Jeg synes vi generelt var gode til at give børnene tid og ro til at komme igennem de tre faser og dette var med til at øge børnenes opmærksomhed. | ||
|
- Inquiry betyder at søge viden/ det er undersøgelsesbaseret. (s.3)
- Inquiry er et naturfagligt læringsforløb, hvor man afprøver ting sammen.
- konkrete erfaringer er nødvendige. (s.7)
- I Inquiry-tilgangen skal man selv erfare, hvad der virker fremfor at få det fortalt. (s.7)
- Eleverne/børnene har forskellig erfaringsgrundlag og derfor vil vejen til udvikling være varierende fra barn til barn. (s.8)
- Vigtige naturfaglige inquiry færdigheder.(s.9)
- stille spørgsmål.
- formulere forudsigelser
- designe undersøgelser
- analysere data
- underbygge påstande med evidens
- At stille produktive spørgsmål (s.13) Tænker at dette er undrende og opklarende spørgsmål - spørgsmål der får barnet til at ville undersøge.
Jeg tænker at vi i projektet afprøvede mange ting sammen og vi sammen søgte viden. Børnene fik konkrete erfaringer og prøvede selv at erfare fremfor at få det fortalt. Vi voksne gav dem ikke svaret, men forsøgte at opstille læringsmiljøer og stille produktive spørgsmål.
Vi har ikke haft kendskab til inquiry tilgangen og har ikke bevidst opstillet hypoteser.
Jeg vil prøve at tale med Ida om dette. Kan sådan et forløb tænkes ind i figur 1,2 eller 3 på side 5? Kan man overhovedet koble dette sammen når man ikke har taget udgangspunkt i naturfaglig inquiry?
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Når jeg ser på nedenstående tænker jeg at vi via dette træprojekt har opnået kommunens mål for science.
Vi har givet børnene masser af oplevelse i naturen og har været med til at udvikle deres interesse for og viden naturen. De har brugt deres sanser i naturen og har leget med blade, grene, træer osv. De har også fået en begyndende kendskab til at kategorisere og systematisere.
Og dette er bare et projekt ud af mange ud af mange hvor naturen indgår i den tid de går i børnehave.
Esbjerg kommune science strategi:
Børn skal med støtte og vejledning af voksne:
• have mulighed for oplevelser med natur og materialer
• udvikle interesse for og viden om naturen
• sanse naturen og lege i den
Ingen kommentarer:
Send en kommentar