Jeg har lavet en smittemodel som beskriver hvordan jeg vil arbejde med de 3 årige. Jeg vil skabe et læringsmiljø som skaber en sammenhæng/giver mening for børnene.
SMITTE-MODEL for: Naturfænomenet skygger
Indsatsområde: Science
Dato: 3.maj 2016 |
Gruppe: Grøn gruppe/ 3 årige.
|
· Vi er pt 12 3 årige
børn. Vi arbejder med den gode start, dialogisk læsning, krop og bevægelse og
grundværksted. Vi vil tage
udgangspunkt i bogen om den sorte kanin og skabe et
læringsmiljø som giver børnene mulighed for at få kendskab til skygger.
|
|
Mål:
· At børnene får kendskab
til skygger.
· At børnene undre sig, og
bliver nysgerrige på naturen. (Sol, skygger)
· At børnene bruger
kroppen og lærer via oplevelser og deres sanser.
|
|
Inklusion:
·
At vi via dialogisk læsning giver plads til alle børn og at
alle føler de er med og betyder noget for fællesskabet.
·
Vi er opmærksomme på børnenes individuelle behov og
ressourcer.
·
Vi vil gentage og afprøve eksperimenter mange gange.
|
|
Tegn:
·
At børnene er begejstret for bogen om den sorte kanin.
·
At børnene selv leger og eksperimentere med skygger en
solrig dag.
·
At børnene viser glæde ved at arbejde med bogen om den sorte
kanin.
|
|
Tiltag:
·
Dialogisk læsning hver dag.
·
Eksperimentere med skygger på legepladsen, i skoven og
indendørs med lysbord, overhead og lommelygter.
·
Tage i skoven, bruge kroppen og lege vi er kaniner.
Dramatisere i den mørke skov.
·
Arbejde kreativt med udgangspunkt i bogen.
|
|
Evaluering:
· Vi vil
benytte daglige refleksionsskemaer og evaluere på teammøder.
|
|
Dokumentation:
· Via barnets bog og
tabulex.
|
|
Naturfaglig inquiry: (Wynne Harlen)
Inquiry betyder at søge viden/ det er undersøgelsesbaseret. Inquiry er et naturfagligt læringsforløb, hvor man afprøver ting sammen og konkrete erfaringer er nødvendige.Derfor skal de 3 årige have lov til at eksperimentere med skygger sammen og sammen opdage skygger. Det er naturfaglig læring at lære om skygger og det er min opgave at give børnene mulighed for at eksperimentere. Dette kunne bla. gøres ved at give børnene kridt og lade dem tegne hinandens skygger og opdage/undersøge hvad der sker.
(Jeg er stadig en smule i tvivl om jeg kan/skal bruge Wynne Harlen og inquiry-baseret tilgang. Det jeg læser er meget om skolebørn og jeg bliver en smule udfordret når jeg skal sætte det i sammenhæng med de 3 årige børn jeg arbejder med.)
Intelligenser: (Howard Gardner)
Howard Gardner mener, at vi ikke må overse betydningen af naturoplevelser som en vej til læring og udvikling for barnet.Dette understøtter min opfattelse om, at man lærer børnene meget via naturen og ved at indtænke vores 6 læreplanstemaer opstår læring og udvikling.
Børn kan besidde flere af de otte intelligenser eller dem alle, i forskellige grader.
- Sproglig intelligens.
- Logisk intelligens.
- Rumlig intelligens.
- Kropslig/kinæstetisk intelligens.
- Musikalsk intelligens.
- Interpersonel intelligens.
- Intrapersonel intelligens.
- Naturlig intelligens: evnen til at forstå naturen.
Når børnene skal lære om skygger er det den naturlige intelligens der arbejdes med, men ved at skabe et læringsmiljø hvor vi kommer omkring vores læreplanstemaer kommer vi omkring de andre 7 intelligenser.
Pædagogens rolle:
Jeg vil i mit arbejde have fokus på æstetiske læreprocesser for derved at give børnene mulighed for at bruge deres sanser, røre og gøre og være aktive i egen læring. Jeg vil sammen med børnene være nysgerrig, undersøgende og undrende. Jeg vil være bevidst om hvornår jeg skal gå foran, bagved og ved siden af børnene og jeg vil give børnene tid til at komme igennem oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen.For at børnene kan opdage skygger skal de være opmærksomme. Jeg vil derfor komme nærmere ind på børns opmærksomhed.
Fischer, U. & Leicht Madsen B: Børns opmærksomhed.
Hvad er børns opmærksomhed afhængig af?:
- at pædagogen ikke kommer med lange forklaringer.
- at pædagogen er medaktiv, medopdagende, medoplevende og medundersøgende.
- at børnene får lov til at være aktive og handlende.
- at det giver mening for børnene/ sker ud fra børnenes forudsætninger.
- at pædagogen skaber tid og ro til at børnene kan komme igennem de tre faser.
Æstetiske læreprocesser.
Jeg vil bruge nedenstående billede til at symbolisere vigtigheden af æstetiske læreprocesser og at børn er aktive i deres læring.
Jeg tænker at alle kan forstå hvor vanskeligt det vil være at lære at spille fodbold uden at man afprøver, undersøger og eksperimentere med bolden. Man skal have lov til at være aktiv sammen med bolden og få egne kropslige erfaringer.
Derfor skal børnene være aktive når de skal lære om skygger.
Børnene så ikke selv skyggerne!!! De var optaget af at lege. Jeg legede jeg var kanin og den sorte kanin var efter mig. Det fangede deres opmærksomhed, men når jeg pegede på min skygge kiggede de forvirret omkring og kunne ikke følge mig. De begyndte at lede efter hvad det var jeg pegede på.
Derfor måtte min kollega Gitte hjælpe med at gøre det mere konkret og sætte nogle ord på uden at sige for meget. Børnene har på nuværende tidspunkt ingen erfaringer med/viden om skygger og aner ikke noget om dette naturfænomen. Dette vil jeg arbejde med fremover og tage udgangspunkt i smittemodellen og evaluere undervejs.
Jeg er spændt på hvordan dette udvikler sig. Jeg tænker at jeg vil se nærmere på Vygotskij (Zonen for nærmeste udvikling), da jeg godt kan blive i tvivl om børnene er klar til at lære om skygger i denne alder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar