læsenoter, læring i naturen

Uha...tiden flyver af sted og jeg synes jeg har mange bolde i luften og meget at forholde mig til!!

• Jeg tænker meget i teorier og læser og forsøger at få styr på det.

• Jeg tænker på opgaven og er ret sikker på jeg vil skrive om børns læring i naturen, da jeg generelt er optaget af, hvordan børn lærer og jeg er blevet mere bevidst om, hvor meget de kan lære i naturen hvis der er de rette betingelser. 

• Jeg forsøger at arbejde science-agtigt med mine små 3 årige og give dem kendskab til skygger!! Se.... det er en stor udfordring og ret sjovt og spændende.

• Og derudover passer jeg mit arbejde!! :-) Hvilket også er vigtigt

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Har igen læst kap.2 ( Læring i naturen) i Natur og udeliv:

S.27. Vi skal formulere intentioner om det værdifulde i at være i og at lære i naturen.
(Dette skulle der gerne stå noget om i vores arbejds- og værdigrundlag)

S.27. Kompetence mål: have fokus på børns naturoplevelser og naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

S.28. Naturdidaktik?? Hvorfor være i naturen? Hvorfor lære om naturen? Hvorfor forholde sig til naturen? Vi skal som pædagoger overveje hvordan vi vil iscenesætte, motivere og igangsætte et forløb med den gruppe vi arbejder med.

s.30. Knud Illeris: Mennesket er skabt til læring - mennesket er dømt til læring. Han mener at intet menneske kan undgå at lære. (evt mere om Knus Illeris og hans syn på læring)

S.35. Børn lærer det de lærer, på baggrund af en række faktorer som motivation, social baggrund og trivsel.
Socialkonstruktivistisk formel:

Pædagogen iscenesætter/støtter/forstyrrer barnets læreproces

 

 

Barnet ændre sin viden om noget nyt til noget nyt

 

 

som hverken er pædagogens viden eller det barnet vidste før.

 

S.37. Den sociale sammenhæng har betydning og omgivelserne kan betyde meget for motivation. Når børn får anledning til at undre sig eller reflektere en ekstra gang, er der et godt grundlag for at lære.

 

 

S.40. Vygotsky ser læring som grundlag for udvikling. Barnets nærmeste udviklingszone.

 

S.43. John Dewey Learning by doing.  Børnenes erfaringer er vigtige og erfaringer ikke er det samme som viden. Børnene skal handle konkret, gøre egne erfaringer og bruge kroppen.

Citat: "Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involvere en "learning by doing" - man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelser danner det første stadium af læringen".

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 



 

 



Praksisafprøvning - skygger

Praksisafprøvning.

Naturfænomenet skygger!!!!

I gruppen med de 3 årige arbejder jeg videre med målet om at børnene får kendskab til skygger og har taget udgangspunkt i vores tiltag. (smittemodel)

Vi læser stadig bogen hver dag og børnene er meget optaget af bogen. Vi har nu delt de 14 børn i 3 små grupper. Dette fungere bedre og der kommer flere ord på og forløbet udvikler sig. Børnene husker mere og mere hvad der sker i bogen og de opdager nye ting.

Vi har været i skoven hvor vi legede vi var kaniner og jeg var den store ulv. Vi løb, gemte os bag træer og børnene var optaget af legen og jeg er sikker på at de kunne relatere til bogen.

Solen skinnede, så på gåturen over til skoven opdagede vi skygger. Et af børnene sagde: Se en flagskygge!!
Når der kom en sky var jeg bevidst om at sætte ord på uden at give svar!!!! Jeg sagde: hov.... hvor blev skyggen af!!! Så kiggede de forundret rundt - der er ingen af børnene der overhovedet tænker på at solen har noget med skyggerne at gøre.


Nogle få af børnene bruger nu begrebet skygge, hvor de i starten kaldte alle skygger for "den sorte kanin".

Vi er i gang med at male små toiletruller hvide, så børnene kan lave deres egen kanin.

Vi har også lavet et skovbillede, et skilt, en ulv og en kanin, så børnene kan lege med det.

Jeg forsøger at se skygger/sol og benævner det hvor det er muligt og giver mening. En dag legede en dreng med en kanin og jeg fik ham ud i vores gang hvor der var en solstribe.

Vi legede at kanin var ude at gå en tur og han opdagede med det samme skyggen og sagde begejstret: Se det er sorte kanin!!! :-) Han brugte ikke ordret skygge, men han havde en god oplevelse.


En af dagene i skoven var børnene interesseret i blade og fandt mælkebøtter. Vi samlede forskellige blade og tog nogle med hjem. Tænker vi næste gang i skoven kan finde blade igen og se på forskelle og ligheder og kategorisere træerne.
Børnene eksperimenterede også med at puste til mælkebøtter :-)

Jeg tænker stadig om fænomenet skygger er for abstrakt og tænker meget på hvordan jeg kan gøre det mere konkret. Dog kan jeg se børnenes begejstring for bogen og jeg tænker at fortællingen er et godt udgangspunkt. Og jeg tænker at sætningen "Man har ikke viden, men skaber den sammen, mens man arbejder, leger og undersøger" passer meget godt på det jeg pt gør sammen med disse børn.

Træprojekt

Træprojekt!

Jeg vil prøve at tage udgangspunkt i et projekt jeg tidligere har lavet med en gruppe børn. Jeg vil benytte smittemodel og koble relevant naturfagligt teori på, så jeg har andre praksiseksempler end skyggeforløbet.
Jeg vil beskrive hvad vi gjorde med børnene og se på hvad vi kunne have gjort anderledes ud fra den viden jeg nu har om science.

Det var et projekt vi havde i 2014 hvor vi startede op med at arbejde med Science i Børnebo. Jeg synes det var et super godt projekt og det var spændende at arbejde med et emne i 6 mdr. Jeg kan nu se at vi gjorde mange ting rigtig, men der også er områder hvor vi kan blive bedre og mere fokuseret i arbejdet med science, så vi bliver mere naturfaglige.

Jeg har taget udgangspunkt i vores projektbeskrivelse fra dengang og lagt noget af den ind i en smittemodel. Jeg tænker at en smittemodel og enkelt og overskuelig og et godt arbejdsredskab.

SMITTE-MODEL for: Træer Indsatsområde: Science Dato: april-juni og august-september 2014	Gruppe: de 5 årige
Sammenhæng: ·       Vi er en gruppe med 30 børn der er opdelt i to grupper med 15 børn i hver. Vi skal først arbejde med gruppe 1 i 3 måneder og derefter gruppe 2 i 3 måneder. Det er vores mål at begge grupper får kendskab til træer, men ikke nødvendigvis skal igennem de samme processer, da vi vil følge børnenes spor og inddrage dette i vores planlægning.
Mål: ·       At børnene får kendskab til nogle af de træer der er i naturen. ·       At børnene lære at eksperimentere og konstruere med genbrugsmaterialer. ·       At børnene får kendskab til træets betydning og hvad træ kan bruges til.
Inklusion: ·       Vi vil evaluere på børneniveau og tale om hvad der skal ske, for at opnå struktur og forudsigelighed for alle børn. ·       Vi er opmærksomme på børnenes individuelle behov og ressourcer. ·       Vi vil være bevidste om hvordan vi sammensætter børnene når de skal samarbejde, så alle børn får plads og mulighed for at bidrage. ·
Tegn: ·       At børnene viser interesse for at arbejde med genbrugsmaterialer. ·       At børnene viser interesse og forståelse for træet betydning.
Tiltag: ·       Vi vil ud i naturen og undersøge træer på forskellig vis. ·       Vi vil benytte fokusord. (Rødder, bark, stamme, krone, årringe) ·       Vi vil snitte, brænde, måle, veje og eksperimentere. ·       Vi vil synge og læse om træer. ·       Vi vil give børnene mulighed for at være kreative og kunstneriske med genbrugsmaterialer. ·       Vi vil give børnene mulighed for at eksperimentere med træer ved at skabe forskellige læringsmiljøer.
Evaluering: ·       Vi vil benytte daglige refleksionsskemaer og evaluere løbende på teammøder.
Dokumentation: ·       Vi vil dokumentere projektet via nyhedsbreve, barnets bog og dokumentation på barnets niveau.
Børnemiljø: (tanker om hvordan nedenstående inddrages)
Fysisk: ·       Vi vil skabe et læringsrum hvor børnene får mulighed for at eksperimentere med træ på forskellig vis. Vi vil også skabe stemninger i rummene der afspejler projektet.
Psykisk: ·       Vi skal være anerkendende, inkluderende og medundersøgende sammen med børnene.  Vi vil følge børnenes spor og inddrage det i vores planlægning.
Æstetisk: ·       Vi vil skabe stemninger ved hjælp af forskellige materialer. (Bøger, plakater osv.) Rummene skal indrettes så børnene bliver nysgerrige og får lyst til at eksperimentere.
Børneperspektiv: ·       Vi vil være opmærksomme på at børnene lærer forskelligt og har forskellige behov. Vi vil observere børnene og dermed finde frem til hvad de har brug for. Nogle børn har brug for gentagelser og dette vil vi tilgodese. Når det er muligt vil vi arbejde i mindre grupper for at kunne tilgodese børnenes behov bedre.

I løbet af projektet havde vi forskellige kreative processer hvor børnene fik stimuleret koncentration og finmotorik samtidig med at de skulle lave deres eget træ. Vi havde inden projektstart skabt stemninger i grupperummet ved hjælp af billeder, bøger og andre materialer de kunne eksperimentere med. Undervejs blev børnenes produkter og eksperimenter udstillet.

 

Vi var ofte ude og opleve, mærke og eksperimentere med træer. Børnene skulle erfare at træer kan være store, små, tykke, tynde osv. Kan man vælte et træ ved at skubbe det osv.
Børnene er i gang i oplevelsesfasen og undersøgelsesfasen.(Bent L. Madsen)

 

Vi eksperimenterede med om træ, kogler, kastanjer, bark, pinde osv. kunne flyde eller synke. Begrebet flyde/synke er et naturfagligt begreb som vi kunne have haft mere fokus på. Vi brugte begreberne flyde og synke, men kunne godt have systematiseret og kategoriseret dette mere. Vi spurgte børnene på forhånd hvad de troede. Efterfølgende kunne vi have fundet noget som synkede og set på forskelle og ligheder.

 

Da det var de kommende skolebørn vi arbejdede med skulle de også se bogstaver. Vi lavede ordkort og havde et billede af træets blad på, så det gav børnene mulighed for at finde træet. Disse træer har vi på legepladsen og sedlerne blev hængt på træet. Dette var noget vi gjorde uden at tænke over at vi faktisk var i gang med at kategorisere. Jeg tænker at dette kunne vi have gjort meget mere ved og også have brugt bestemmelsesdug.  Vi kunne generelt have arbejdet mere med at kategorisere, da det havde været konkret for børnene!!

 

Gruppe 2 var også meget optaget af projektet og de var ældre og mere sprogstærke. De var klar til at se på årstider og se på hvordan træer forandre sig i løbet af året. I denne forbindelse tænker jeg på abstraktionsstigen.
Når noget går fra at være abstrakt til at være noget konkret. Der sker en progression som stiller større og større krav til abstraktionsniveauet.
Oplevelse - samle ind - sammenligne - efterligne - eksperimentere - kreativitet - arbejde. Denne gruppe børn kom "højere op" på abstraktionsstigen. Dette kan skyldes at de var ældre og havde løbende observeret hav den første gruppe havde arbejdet med.

  

Vi oplevede at børnene var meget opmærksomme og koncentrerede i de kreative processer.  Også de børn der ellers havde lidt udfordringer med koncentration og opmærksomhed.
Vi talte ofte om undervejs om dette skyldes, at det var vedkommende for børnene. Vi tænkte at når de havde gode kropslige erfaringer med træer ude fra naturen gav det dem motivation og lyst til at være kreativ. (Bent L.Madsen - Det gav mening for dem - Kernepunktet er altså, om det der sker overhovedet giver mening for barnet - om det sker ud fra børnenes forudsætninger. Jeg synes vi generelt var gode til at give børnene tid og ro til at komme igennem de tre faser og dette var med til at øge børnenes opmærksomhed.

Vi lavede et forsøg med små nye træer børnene havde fundet i skovbunden. Vi skulle undersøge forskellen på hvad der sker med træer der for sol, vand og luft og træer der IKKE får sol, vand og luft. Børnene var meget interesseret i dette forsøg. (Kan man sige at dette naturfaglig inquiry uden at vi har været bevidste om dette?)

 

 

Har læst om Inquiry igen.(Wynne Harlen - The Fibonacci Project)

• Inquiry betyder at søge viden/ det er undersøgelsesbaseret. (s.3)
• Inquiry er et naturfagligt læringsforløb, hvor man afprøver ting sammen.
• konkrete erfaringer er nødvendige. (s.7)
• I Inquiry-tilgangen skal man selv erfare, hvad der virker fremfor at få det fortalt. (s.7)
• Eleverne/børnene har forskellig erfaringsgrundlag og derfor vil vejen til udvikling være varierende fra barn til barn. (s.8)
• Vigtige naturfaglige inquiry færdigheder.(s.9)
• stille spørgsmål.
• formulere forudsigelser
• designe undersøgelser
• analysere data
• underbygge påstande med evidens
• At stille produktive spørgsmål (s.13) Tænker at dette er undrende og opklarende spørgsmål - spørgsmål der får barnet til at ville undersøge.

Jeg tænker at vi i projektet afprøvede mange ting sammen og vi sammen søgte viden. Børnene fik konkrete erfaringer og prøvede selv at erfare fremfor at få det fortalt. Vi voksne gav dem ikke svaret, men forsøgte at opstille læringsmiljøer og stille produktive spørgsmål.
Vi har ikke haft kendskab til inquiry tilgangen og har ikke bevidst opstillet hypoteser.
Jeg vil prøve at tale med Ida om dette. Kan sådan et forløb tænkes ind i figur 1,2 eller 3 på side 5? Kan man overhovedet koble dette sammen når man ikke har taget udgangspunkt i naturfaglig inquiry?



-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Når jeg ser på nedenstående tænker jeg at vi via dette træprojekt har opnået kommunens mål for science.
Vi har givet børnene masser af oplevelse i naturen og har været med til at udvikle deres interesse for og viden naturen. De har brugt deres sanser i naturen og har leget med blade, grene, træer osv. De har også fået en begyndende kendskab til at kategorisere og systematisere.
Og dette er bare et projekt ud af mange ud af mange hvor naturen indgår i den tid de går i børnehave.


Esbjerg kommune science strategi:

Børn skal med støtte og vejledning af voksne:

•       have mulighed for oplevelser med natur og materialer

•       udvikle interesse for og viden om naturen

•       sanse naturen og lege i den

•       få begyndende kendskab til at kunne kategorisere og systematisere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

undervisningsnoter

Undervisningsnoter d.9.maj.

Vi startede dagen med at tage ud til nogle søer hvor vi fangede forskellige små ferskvandsdyr. Vi brugte net, undersøgelsesbakker, bestemmelsesnøgler og forstørrelsesglas. Vi var ved tre forskellige søer og i den sidste var der mest liv/flest forskellige dyr.

Vi skulle iagttage dyrenes:

• Strategier for bevægelse.
• Hvordan de ånder.
• Hvad de spiser.
• Deres adfærd overfor andre dyr.

Litteratur: Små dyr i sø og å

Der er spændende at iagttage forskelle og ligheder og se på hvordan de bevæger sig. Dette kan vi sagtens iagttage sammen med børnene.



Bestemmelsesdugene er et godt redskab til at kategorisere dyrene - jeg mener vi har nogle på arbejde - det vil jeg lide tjekke op på! De skal frem og bruges sammen med børnene.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gennemgang af de forskellige forløb!

Vi gennemgik de forskellige forløb og kom med ideer til hinanden. Det var fint at høre om hvad de andre afprøver og hvilke teorier de bruger.

Jeg fik lidt mere styr på inquiry, men skal have læst det igen. Wynne Harlen taler også om motivation.
Inquiry tilgang:

1. Hvad ved børnene?
2. Hvad vækker deres undren.
3. Refleksion.
4. Opstille en hypotese.
5. Undersøgelse
6. Konklusion

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Vi talte om at det kan være en udfordring at arbejde med de 3 årige. Vi føler ofte det er for svært for dem eller de ikke forstår hvad vi vil. Sætter vi for store krav? Har vi for store forventninger?

Vi skal huske at se på udgangspunktet med de 3 årige. Det skal være mere konkret og mere voksenstyret når der arbejdes med denne aldersgruppe.

Vi kom igen til at tale om hvordan man skal arbejde med science i børnehaver. Vi så på Esbjerg kommunes science strategi.                      

Dagtilbud (Esbjerg kommune.dk) http://science.esbjergkommune.dk/dagtilbud.aspx

Dagtilbud

Børn skal med støtte og vejledning af voksne:

•       have mulighed for oplevelser med natur og materialer

•       udvikle interesse for og viden om naturen

•       sanse naturen og lege i den

•       få begyndende kendskab til at kunne kategorisere og systematisere

 

                                     

Mine tanker om Esbjerg kommunes science strategi:

• Jeg tænker at dette må ske/blive opnået i alle børnehaver, da alle også skal arbejde med læreplanstemaet natur og naturfænomener. 
• Det er meget overskueligt og enkelt!! 
• Det kunne dog være relevant at der i denne sammenhæng også ses på læring og på pædagogens rolle. Jeg tænker jeg vil formidle dette til de 9 institutioner jeg er ambassadør for.

Naturfagsdidaktikere:

Bla:

• Wynne Harlen.
• Bent L. Madsen
• Niels Ejby Ernst

Formidling af forløbet med skygger

Jeg har lavet en smittemodel som beskriver hvordan jeg vil arbejde med de 3 årige. Jeg vil skabe et læringsmiljø som skaber en sammenhæng/giver mening for børnene.

SMITTE-MODEL for: Naturfænomenet skygger Indsatsområde: Science Dato: 3.maj 2016	Gruppe: Grøn gruppe/ 3 årige.
Sammenhæng: ·       Vi er pt 12 3 årige børn. Vi arbejder med den gode start, dialogisk læsning, krop og bevægelse og grundværksted.  Vi vil tage udgangspunkt i bogen om den sorte kanin og skabe et læringsmiljø som giver børnene mulighed for at få kendskab til skygger.
Mål: ·       At børnene får kendskab til skygger. ·       At børnene undre sig, og bliver nysgerrige på naturen. (Sol, skygger) ·       At børnene bruger kroppen og lærer via oplevelser og deres sanser.
Inklusion: ·       At vi via dialogisk læsning giver plads til alle børn og at alle føler de er med og betyder noget for fællesskabet. ·       Vi er opmærksomme på børnenes individuelle behov og ressourcer. ·       Vi vil gentage og afprøve eksperimenter mange gange.
Tegn: ·       At børnene er begejstret for bogen om den sorte kanin. ·       At børnene selv leger og eksperimentere med skygger en solrig dag. ·       At børnene viser glæde ved at arbejde med bogen om den sorte kanin.
Tiltag: ·       Dialogisk læsning hver dag. ·       Eksperimentere med skygger på legepladsen, i skoven og indendørs med lysbord, overhead og lommelygter. ·       Tage i skoven, bruge kroppen og lege vi er kaniner. Dramatisere i den mørke skov. ·       Arbejde kreativt med udgangspunkt i bogen.
Evaluering: ·       Vi vil benytte daglige refleksionsskemaer og evaluere på teammøder.
Dokumentation: ·       Via barnets bog og tabulex.

Naturfaglig inquiry: (Wynne Harlen)

Inquiry betyder at søge viden/ det er undersøgelsesbaseret. Inquiry er et naturfagligt læringsforløb, hvor man afprøver ting sammen og konkrete erfaringer er nødvendige.

Derfor skal de 3 årige have lov til at eksperimentere med skygger sammen og sammen opdage skygger. Det er naturfaglig læring at lære om skygger og det er min opgave at give børnene mulighed for at eksperimentere. Dette kunne bla. gøres ved at give børnene kridt og lade dem tegne hinandens skygger og opdage/undersøge hvad der sker.

(Jeg er stadig en smule i tvivl om jeg kan/skal bruge Wynne Harlen og inquiry-baseret tilgang. Det jeg læser er meget om skolebørn og jeg bliver en smule udfordret når jeg skal sætte det i sammenhæng med de 3 årige børn jeg arbejder med.)

Intelligenser: (Howard Gardner)

Howard Gardner mener, at vi ikke må overse betydningen af naturoplevelser som en vej til læring og udvikling for barnet.
Dette understøtter min opfattelse om, at man lærer børnene meget via naturen og ved at indtænke vores 6 læreplanstemaer opstår læring og udvikling.
Børn kan besidde flere af de otte intelligenser eller dem alle, i forskellige grader.

1. Sproglig intelligens.
2. Logisk intelligens.
3. Rumlig intelligens.
4. Kropslig/kinæstetisk intelligens.
5. Musikalsk intelligens.
6. Interpersonel intelligens.
7. Intrapersonel intelligens.
8. Naturlig intelligens: evnen til at forstå naturen.

Når børnene skal lære om skygger er det den naturlige intelligens der arbejdes med, men ved at skabe et læringsmiljø hvor vi kommer omkring vores læreplanstemaer kommer vi omkring de andre 7 intelligenser.

Pædagogens rolle:

Jeg vil i mit arbejde have fokus på æstetiske læreprocesser for derved at give børnene mulighed for at bruge deres sanser, røre og gøre og være aktive i egen læring. Jeg vil sammen med børnene være nysgerrig, undersøgende og undrende. Jeg vil være bevidst om hvornår jeg skal gå foran, bagved og ved siden af børnene og jeg vil give børnene tid til at komme igennem oplevelsesfasen, undersøgelsesfasen og refleksionsfasen.


For at børnene kan opdage skygger skal de være opmærksomme. Jeg vil derfor komme nærmere ind på børns opmærksomhed.

Fischer, U. & Leicht Madsen B: Børns opmærksomhed.

Hvad er børns opmærksomhed afhængig af?:

• at pædagogen ikke kommer med lange forklaringer.
• at pædagogen er medaktiv, medopdagende, medoplevende og medundersøgende.
• at børnene får lov til at være aktive og handlende.
• at det giver mening for børnene/ sker ud fra børnenes forudsætninger.
• at pædagogen skaber tid og ro til at børnene kan komme igennem de tre faser.

Æstetiske læreprocesser.

Jeg vil bruge nedenstående billede til at symbolisere vigtigheden af æstetiske læreprocesser og at børn er aktive i deres læring.

 

Jeg tænker at alle kan forstå hvor vanskeligt det vil være at lære at spille fodbold uden at man afprøver, undersøger og eksperimentere med bolden. Man skal have lov til at være aktiv sammen med bolden og få egne kropslige erfaringer.

 

Derfor skal børnene være aktive når de skal lære om skygger.

 

Praksisafprøvning:

Efter at have læst bogen om den sorte kanin mange gange er to af børnene begyndt at sige at sorte kanin er en skygge. Derfor gik jeg på legepladsen en solrig dag og  ville observere om børnene ville opdage skyggerne!




Børnene så ikke selv skyggerne!!! De var optaget af at lege. Jeg legede jeg var kanin og den sorte kanin var efter mig. Det fangede deres opmærksomhed, men når jeg pegede på min skygge kiggede de forvirret omkring og kunne ikke følge mig. De begyndte at lede efter hvad det var jeg pegede på.

Derfor måtte min kollega Gitte hjælpe med at gøre det mere konkret og sætte nogle ord på uden at sige for meget. Børnene har på nuværende tidspunkt ingen erfaringer med/viden om skygger og aner ikke noget om dette naturfænomen. Dette vil jeg arbejde med fremover og tage udgangspunkt i smittemodellen og evaluere undervejs.

 

Jeg er spændt på hvordan dette udvikler sig. Jeg tænker at jeg vil se nærmere på Vygotskij (Zonen for nærmeste udvikling), da jeg godt kan blive i tvivl om børnene er klar til at lære om skygger i denne alder.

Bæredygtighed i børnehøjde.

Mandag d.2.maj 2016

Vi skal lade børnene gøre sig nogle erfaringer. Den bedste læring er der hvor man selv er aktiv.

 

Naturen omkring institutionen, biodiversitet og bæredygtighed i børnehøjde.

Hvordan skaber vi læringsmiljøer udenfor på legepladsen? Hvordan kan vi arbejde med dette. (fødegrundlag, levesteder) Ting vi skal tænke på hvis vi vil tiltrække forskellige dyr.
(Litteratur:Dyr i haven - indret, plant, iagttag - Haveselskabet)

• Ide: lave fuglekugler sammen med børnene. Hænge op i træer omkring huset for at tiltrække fugle børnene kan se på.
• Ide: lave små huler i vores "skov" med rafter, presning osv. Tænker det vil være spændende for vores store drenge.
• Ide: Male med pensler. Når børnene "maler" med vand på legepladsen eksperimentere de. Vi kan kvalificere dette ved at sætte ord på/stille spørgsmål. Vi skal både være sammen med børnene om dette og også lade dem eksperimentere selv. Dette er ikke enten eller - det er både og!!!
• Ide: lave kuglebaner af materialer fra naturen.

Skal legepladser være pæne????? Børn skal have lov til at grave huller, lege i mudder og med vand, blive beskidte og generelt have mulighed for at eksperimentere.

Science indendørs og udendørs/skabe læringsmiljøer indendørs med fokus på at eksperimentere:

• Forskellige vægte, målebægere, måleskeer, målebånd, tommestok.
• Biler - børn kan eksperimentere med hvilke biler der kører bedst, sammenligne osv. (Bog: Axel elsker biler)
• Sandkasse med .....sand, sten, måleinstrumenter! systematisere og eksperimentere med forskellige materialer fra naturen - sten og pinde osv. i forskellige størrelser.
• Matematik - de handler meget om at begynde at kategorisere og systematisere. Former, lade børnene lede efter former med ipad.
• Arbejde med større end, mindre end, lang, kort osv.

At arbejde med tal giver mest mening hvis det er knyttet til et emne man i forvejen arbejder med.

 

 

Arbejde med til næste gang:

Skabe et læringsmiljø med udgangspunkt i hverdagsgenstande, legetøj, naturfænomener mv. i børnehaven.
Anvend en didaktisk model  - begrund dine valg med relevant teori - afprøv dit forløb - formidling af dette d.9.maj.

Jeg vil gerne i gang med at arbejde med skygger med børnene. Tænker at det giver mest mening for børnene lige nu, da vi er godt i gang med at læse i den sorte kanin. Børnene er meget optaget af bogen og vi har læst den 5 gange.
Jeg vil prøve at se på:

• smittemodel
• naturfaglig inquiry. (Wynne Harlen)
• intelligenser (Howard Gardner)

Jeg vil også gerne se på pædagogens rolle. Synes også at børns læring er spændende - æstetiske læreprocesser og i det hele taget hvordan vi som pædagoger skal agere i forhold til børn og deres læring. (Hvilke teoretikere siger noget om pædagogens rolle i en science-sammenhæng?)